Vinbar til hjemmet

Inspiration til hjemmevinbaren

Hvorfor lade drømmen om at indrette din egen vinbar i hjemmet forblive en drøm, når der er rig mulighed for at gøre drømmen til virkelighed?

Du kan udtrykke din kærlighed til vin på flere forskellige måder. Det kan du selvfølgelig gøre ved altid at have god vin på køl i køkkenet, men du kan også tage skridtet videre – ved at indrette en vinbar i hjemmet. Det kræver både plads, tid og penge, men det er det hele værd.

I denne guide vil jeg inspirere dig til at skabe din egen lille vinbar. Følger du guiden step-by-step, så vil du snart være i mål med dit indretningsprojekt, og du kan med rette begynde at glæde dig til at byde venner og bekendte indenfor.

Og bare rolig; du behøver ikke at være indretningsekspert for at skabe din drømmebar. I guiden får du konkrete tips til indretningen, og du vil tilmed blive præsenteret for konkrete produkter, der hører hjemme i enhver vinbar i hjemmet. Det skal bl.a. handle om vinkøleskabe, barstole, vinsæt, vinglas og meget mere.

#1 – Vinkøleskabet

En vinbar til hjemmet bliver aldrig fuldendt uden et vinkøleskab. Det er trods alt alfa og omega, at du har mulighed for at opbevare de forskellige vine ved de rigtige temperaturer. Derfor kunne første step med fordel være at få fundet det perfekte vinkøleskab.

Her bliver du muligvis sat på prøve, da markedet bugner af vinkøleskabe, der ved første øjekast minder meget om hinanden. Ved at være opmærksom på en række centrale faktorer bør du dog have gode forudsætninger for at finde et passende vinkøleskab, der indfrier netop dine ønsker og behov. 

Ting at være opmærksom på ved valg af vinkøleskab

  • Flere zoner (så du har mulighed for at opbevare flere vintyper – f.eks. både rødvin og hvidvin)
  • UV-glas (så solens stråler ikke kan have en negativ indvirkning på vinens modningsproces)
  • En vis flaskekapacitet (der skal jo gerne være plads til hele din vinsamling – både nu og i fremtiden)
  • Lavt energiforbrug (nogle vinkøleskabe kan være forholdsvis dyre i drift)
  • God byggekvalitet (så du kan få glæde af vinkøleskabet mange år ud i fremtiden)
  • Lavt lydniveau (specielt hvis det skal stå i et rum du færdes i ofte)

Tre udvalgte vinkøleskabe

Møbler til vinbaren

Et godt vinkøleskab er selvfølgelig et vigtigt køb til hjemme vinbaren, men vinkøleskabet kan ikke stå alene. Der er også brug for møbler, så det bliver hyggeligt og komfortabelt at nyde vin i vinbaren, hvad end man nyder en alenestund, eller om man har huset fyldt med gæster.

Hvor mange og hvilke møbler du skal købe afhænger af flere faktorer. Det afhænger bl.a. af, hvor meget plads du har at gøre godt med. Nogle møbler vil dog være mere eller mindre obligatoriske. Det er eksempelvis svært at undvære nogle flotte og praktiske barstole. Er der plads til nogle lækre loungemøbler, så kunne det også være en mulighed.

Barstole

For at sætte den rette stemning og for at sikre nogle gode siddepladser, så vil det være oplagt at investere i nogle moderne barstole til hjemmebaren. Barstole fylder primært i højden, hvorfor der vil være mulighed for at finde plads til en del barstole på et lille areal. Nedenfor kommer jeg med nogle konkrete bud på, hvilke barstole du kan købe.

Vintønder

Vintønder er godt nok ikke møbler på lige fod med barstole, men sådanne tønder kan alligevel være en god investering, når vinbaren i hjemmet skal indrettes. Det handler jo som bekendt om at skabe en hyggelig og autentisk stemning, hvor ens kærlighed til vin kommer til udtryk. Denne stemning kan bl.a. skabes ved at finde plads til en vintønde eller to som en form for dekoration. Jeg har været på udkig efter dekorative vintønder og har haft held med at finde et par spændende muligheder.

Glas og udstyr

Med vinkøleskabet og møblerne på plads er det nu blevet tid til at finde glas og udstyr til vinbaren. Dette er endnu et meget vigtigt punkt. Enhver vinelsker ved, at man ikke må gå ned på udstyr, men har du det komplette overblik over, hvilket udstyr der skal bruges i en hjemmebar? Ellers får du overblikket herunder.

Vinglas

Vinglas er et helt univers for sig. Der findes nemlig en verden af vinglas, og ligesom du bør stille krav til dine vine, så bør du også stille krav til dine vinglas. Glasset har nemlig, som du med garanti ved, stor indflydelse på oplevelsen af vinen. Mere konkret er det især vigtigt at stille skarpt på glassenes størrelse, åbning og form. Og så er det selvfølgelig nødvendigt at købe forskellige vinglas til forskellige vintyper, så man ikke bruger de samme glas, uanset om der står rødvin, rosévin, portvin eller hvidvin på menuen.

Cabernet Lines rødvinsglas fra Holmegaard

Holmegaard er et sikkert valg af brand, når det kommer til vinglas og glas i det hele taget. Den danske producent byder bl.a. på disse smukke rødvinsglas, der forhandles sætvis hos forhandleren. Glassene er designet til at udfolde vinens duft- og smagsnuancer bedst muligt. Desuden har glassene nogle rigtig smukke linjer, der danner et flot mønster.

Crispy Madame hvidvinsglas fra Frederik Bagger

Frederik Bagger er ligeledes et brand, der er svært at komme udenom, når emnet er vinglas. Frederik Bagger står bl.a. bag disse elegante hvidvinsglas i diamantslebet krystalglas. Der ydes hele 10 års garanti mod glaspest.
Du kan med fordel kigge på vinglas fra disse brands også

  • Luigi Bormioli
  • Spiegelau
  • Stem Zero
  • Lyngby

Vinsæt til iltning

Nu er vi snart i mål, men først skal du have fundet et vinsæt til iltning, og det skal jeg nok hjælpe dig med. Endnu en gang er der rigtig mange valgmuligheder, og ikke alle mulighederne er lige gode.

Et vinsæt til iltning er en rigtig god investering, idet man med det rette udstyr kan få den optimale smag ud af vinen. Kunsten er at give vinen plads til at åbne sig, så såvel smag som aroma kan folde sig ud. Find mine anbefalinger herunder.

Vinsæt i bambus trækasse

Denne fine trææske i bambus indeholder både vinilter, drypring, vinprop, termometer, folieskære og proptrækker. Med andre ord indeholder vinsættet meget af det mest uundværlige vintilbehør.

Vinsæt i rustfrit stål

Dette vinsæt er også værd at kigge nærmere på. Sættet indeholder nemlig fem dele i høj kvalitet bestående af henholdsvis folieskære, proptrækker, drypring, vinstopper og vinilter. Med dette sæt vil du være ret godt dækket ind.

Champagne- og vinkøler

Når en vin eller champagne skal nydes over flere timer, så kan det være yderst brugbart med en champagne- eller vinkøler, alt efter om der nydes vin eller champagne. Oplevelsen afhænger nemlig i høj grad af vinens eller champagnens temperatur. Endnu en gang har jeg screenet markedet for de bedste produkter, og jeg har naturligvis haft held med at finde både en vinkøler og en champagnekøler, jeg kan anbefale til dig.

Sky champagnekøler fra Georg Jensen

Skal det være stilrent og eksklusivt, så skal det være Georg Jensen. Georg Jensen har bl.a. designet denne yderst smukke og elegante champagnekøler i rustfrit stål. Køleren har en kapacitet på 7,5 liter og er i øvrigt designet af Aurelien Barbry.

Active Elegant vinkøler fra VacuVin

Ønsker du at holde din vin tilpas kølig på en elegant måde, så skal du købe denne vinkøler fra VacuVin. Med denne vinkøler kan du bevare en tilpas temperatur uden brug af is.